Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Arbejdsdag i skolebigården

SkolebigårdOprettet af Formanden 24 mar, 2017 20:30:10
- Det er ikke en aprilsnar.

1. april kl. 10-14 tilbyder vi lidt fysisk arbejde i skolebigården. Vi skal tynde ud i den sidste del af hegnet mod syd, så der kommer mere sol til skolebigården. Vi skal også gerne rydde lidt skud op hist og pist før det hele springer i skov!
Medbring gerne remedier, en trailer og den slags. Foreningen byder efterfølgende på lidt frokost inden vi skilles.

Alle er naturligvis velkomne.

Der er hul igennem, men vi mangler det sidste. - Fra arbejdsdagen i september 2016.

Oxalsyrebehandling

SkolebigårdOprettet af Formanden 26 nov, 2016 20:39:12
Lørdag d. 3. december giver vi bierne i skolebigården oxalsyre. Vi mødes kl. 10.
Du kan få oxalsyre med til egne bier hvis du medbringer syrefast emballage.
Bierne behandles en gang med ca 35 ml. pr bifamilie.

Efterfølgende siger vi glædelig jul over lidt lun hvid glögg og småkager. Medbring gerne en kande kaffe/te/varmt vand.

Læs om oxalsyre på varroa.dk
Oxalsyredrypning: http://www.varroa.dk/e-learning/e-kursus/oxalsyredrypning/

Blandingstabel: http://www.varroa.dk/varroa-viden/vejledninger/oxalsyre-blandingstabel/

Oxalsyre der opbevares under 15 grader kan holde sig ½ års tid. Husk blandingen skal være lun når du drypper den over bierne.



Hyggelig arbejdsdag

SkolebigårdOprettet af Formanden 12 apr, 2016 22:11:24

Lørdag d. 23. april kl. 9-12 inviterer vi til en arbejdsdag i skolebigården.

Som opfølgning på beslutning på generalforsamlingen mødes vi og tynder lidt ud i bevoksningen omkring skolebigården.

Medbring gerne grensakse, save o.l. og spænd traileren bagpå. Foreningen byder efterfølgende på lidt frokost.


Vel mødt!

Vi gør rammerne klar til foråret

SkolebigårdOprettet af Formanden 14 feb, 2016 13:58:22
Onsdag d. 16. marts tråder vi foreningens rammer og sætter voks i så vi er klar til foråret i skolebigården.

Vi mødes kl. 19 i sløjdlokalet på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, 3230 Græsted. Medbring evt. en kande kaffe/te.

Venlig hilsen bestyrelsen.