Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Generalforsamling 2017

ArrangementerOprettet af Formanden 03 dec, 2017 13:16:38
Hvem blev valgt, regnskabet og hvad talte vi om?

Se referat, beretning og regnskab under Om os -> Generalforsamling

Generalforsamling 2017

ArrangementerOprettet af Formanden 12 nov, 2017 17:08:11

Som forhåbentlig bekendt, afholder vi generalforsamling på onsdag d. 15. november kl. 19.00 i kantinen på Gribskolen, Græsted. (se Honningtavlen).

Formanden, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant er på valg.

Desuden skal der lidt nyt blod til revisionen. Vi har mellem 50-80 bilag.

Bestyrelsen afholder årligt 3-4 hyggelige møder hvor vi planlægger foreningens aktiviteter.

Bestyrelsesmedlemmerne deltager selv i mange af dem, men det er ikke forventet at man stiller op til alt og hver gang. Dog forventer vi selvfølgelig et vist engagement og en lyst til at arbejde for foreningen og medlemmerne. Suppleanterne inviteres med til bestyrelsesmøderne og vi ser, hører og bruger dem meget gerne.

Pkt. 6. Valg af formand – på valg er Mette Simonsen (genopstiller)

Pkt. 7. Valg af bestyrelse og suppleanter:
Bestyrelse:
Sven Fristrup, kasserer (genopstiller)
Dorte Garrit (genopstiller)

Suppleant – vælges for 2 år: nyvalg

Pkt. 8. Valg af revisor
på valg er revisor Tage Petersen (genopstiller)
på valg er revisorsuppleant: nyvalg

På gensyn onsdag og husk at vi kårer Birkets Bedste Honning efter forsamlingen.

Så medbring et anonymt glas af din bedste honning.



Honning-jordbærdag 17. juni

ArrangementerOprettet af Formanden 04 jun, 2017 21:37:03

Nyslynget-honning-&-friske-jordbærdag


Vi holder åbent i skolebigården fra kl. 10-13. Her kan interesserede smage på jordbær og nyslynget honning. Har man lyst kan man også kigge til bierne i deres bistade. Vi har dragter og handsker man kan låne.

Vi fortæller gerne om blomster og bier og uddeler opskrifter og plantekalender.

Foreningen står også med honning på Græsted Torv hvor der er markedsdag.

Alle er velkomne, så fortæl det til venner, bekendte, arbejdskollegaer ......





Foreningen deltager i Grøn lørdag.

ArrangementerOprettet af Formanden 14 maj, 2017 21:08:51

Den 20. maj kl. 10.00-14.00 deltager foreningen sammen med flere andre frilufts- og naturforeninger i kommunens grønne lørdag der fortæller om alle de spændende aktiviteter der er i Gribskov Kommune.


Se program på kommunens hjemmeside:

http://www.gribskov.dk/groenloerdag

Det foregår på Gilleleje Havns øststrand.


Vi stiller med bier, honning og diverse materialer. Kom forbi og tag nogen med.





Foredrag med Søren Perby, Gyrstinge Mølle.

ArrangementerOprettet af Formanden 05 apr, 2017 21:18:59
Onsdag d. 19. april kl. 19.00 i kantinen på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, Græsted.

Søren Perby driver sin biavl fra den økologiske gård Gyrstinge Mølle. Han har været biavler siden 1984. I 1998 begyndte han at avle bidronninger på hobbyplan og det er efterhånden hans største interesse ved biavlen. Søren er medlem af Avlerringen. Han eksperimenterer desuden med bivenlige planter omkring gården og naturligt nok ved han også en masse om honning og smagsvarianter.

Alle er velkomne.

Vi opkræver 10 kr. for kaffe og kage.



Introduktion til Det Centrale Bigårdsregister

ArrangementerOprettet af Formanden 21 jan, 2017 18:47:17
Vi kloger os på det: https://cbr.pdir.dk/

Opret din bigård og se hvordan du bestiller syn når du flytter eller sælger bier. Husk din NemID. Se evt. omtale på side 7 i Honningtavlen fra oktober. (Kan hentes længere nede i nyhedslisten).

Det foregår onsdag d. 8. februar kl. 19.00 på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, 3230 Græsted. Lokale 63 ved kantinen.

Medbring evt. selv te/kaffe/kage.

Alle er velkomne.







Temaeftermiddag - de vilde bier

ArrangementerOprettet af Formanden 07 jan, 2017 14:02:49

En ny forening, Plan Bi, er gået i gang i løbet af sidste år – målet er at forbedre vilkårene for de vilde bier.

Vi vil meget gerne have nogle flere Biavlere med i den gode sag og fremme dialogen fremfor mudderkastning. Udover at henvende os til Biavlere, er vi ude på at lave aftaler med landmænd, virksomheder, boligforeninger mfl.

Vi holder et opstartsarrangement i Gerlev (V. Frederikssund) den 18. januar hvor vi bl.a. skal uddanne frivillige Bivenner i samarbejde med COOP.

Kl 15-18 kommer vores insekt-/bi-ekspert Claus Rasmussen og hjælper os med at blive klogere på de vilde bier.

Læs om eftermiddagsarrangementet her

Man kan tilmelde sig en honningmiddag og efterfølgende foredrag for 250 kr. Middagen starter kl. 18.30 og herefter er der foredrag om snapseurter v. Kok Rasmus Leck Fischer.

Læs om middag og foredrag her

Alle er velkomne.
Venlig hilsen Majken Sundahl.
Bestyrelsesmedlem i Plan Bi og medlem af KVBB.



Kursus i lysstøbning

ArrangementerOprettet af Formanden 21 okt, 2016 19:46:43

Kursus i lysstøbning 6 november

Lav dine egne vokslys. Vi afholder kursus i at støbe lys søndag d. 6. november kl. 9.30-14.00. (Der står kl. 9.00 i Tidsskrift for Biavl, men det er rykket ½ time).

Kurset koster 50 kr. og kræver tilmelding hos Jeanett på tlf.: 25543201 senest 1. november.

Kurset afholdes i husgerningslokalet på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, 3230 Græsted.

Medbring en madpakke og te/kaffe og gerne egne lysforme og voks.

Der vil være nogle forme man kan låne. Der kan blive en mindre udgift til materialer (voks) hvis du ikke selv har voks med.

Vel mødt!



Næste »