Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Rengøring af stader

BiavlOprettet af Formanden 04 apr, 2018 16:45:25
Hvornår og hvordan skal man rengøre og sterilisere sine bistader?
Læs artiklen fra den engelsk National Bee Unit, oversat af Kirsten Nielsen og redigeret af Per Kryger.

De fleste af os får rammerne rengjorte når de sendes til omsmeltning, men vil man selv udføre arbejdet er det også muligt.
Flere almindelige rengøringsmidler er i spil, såsom vaskesoda, eddikesyre og klorin(!).

Rengøring og sterilisering af stader:




Generalforsamling 2017

ArrangementerOprettet af Formanden 03 dec, 2017 13:16:38
Hvem blev valgt, regnskabet og hvad talte vi om?

Se referat, beretning og regnskab under Om os -> Generalforsamling

Birkets Bedste Honning 2017

BiavlOprettet af Formanden 03 dec, 2017 13:14:25
Efter generalforsamlingen den 15. november kårede vi Birkets Bedste Honning.

Du kan se hvem der vandt under Honningsalg -> Birkets bedste honning



Generalforsamling 2017

ArrangementerOprettet af Formanden 12 nov, 2017 17:08:11

Som forhåbentlig bekendt, afholder vi generalforsamling på onsdag d. 15. november kl. 19.00 i kantinen på Gribskolen, Græsted. (se Honningtavlen).

Formanden, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant er på valg.

Desuden skal der lidt nyt blod til revisionen. Vi har mellem 50-80 bilag.

Bestyrelsen afholder årligt 3-4 hyggelige møder hvor vi planlægger foreningens aktiviteter.

Bestyrelsesmedlemmerne deltager selv i mange af dem, men det er ikke forventet at man stiller op til alt og hver gang. Dog forventer vi selvfølgelig et vist engagement og en lyst til at arbejde for foreningen og medlemmerne. Suppleanterne inviteres med til bestyrelsesmøderne og vi ser, hører og bruger dem meget gerne.

Pkt. 6. Valg af formand – på valg er Mette Simonsen (genopstiller)

Pkt. 7. Valg af bestyrelse og suppleanter:
Bestyrelse:
Sven Fristrup, kasserer (genopstiller)
Dorte Garrit (genopstiller)

Suppleant – vælges for 2 år: nyvalg

Pkt. 8. Valg af revisor
på valg er revisor Tage Petersen (genopstiller)
på valg er revisorsuppleant: nyvalg

På gensyn onsdag og husk at vi kårer Birkets Bedste Honning efter forsamlingen.

Så medbring et anonymt glas af din bedste honning.



Honning-jordbærdag 17. juni

ArrangementerOprettet af Formanden 04 jun, 2017 21:37:03

Nyslynget-honning-&-friske-jordbærdag


Vi holder åbent i skolebigården fra kl. 10-13. Her kan interesserede smage på jordbær og nyslynget honning. Har man lyst kan man også kigge til bierne i deres bistade. Vi har dragter og handsker man kan låne.

Vi fortæller gerne om blomster og bier og uddeler opskrifter og plantekalender.

Foreningen står også med honning på Græsted Torv hvor der er markedsdag.

Alle er velkomne, så fortæl det til venner, bekendte, arbejdskollegaer ......





Foreningen deltager i Grøn lørdag.

ArrangementerOprettet af Formanden 14 maj, 2017 21:08:51

Den 20. maj kl. 10.00-14.00 deltager foreningen sammen med flere andre frilufts- og naturforeninger i kommunens grønne lørdag der fortæller om alle de spændende aktiviteter der er i Gribskov Kommune.


Se program på kommunens hjemmeside:

http://www.gribskov.dk/groenloerdag

Det foregår på Gilleleje Havns øststrand.


Vi stiller med bier, honning og diverse materialer. Kom forbi og tag nogen med.





Foredrag med Søren Perby, Gyrstinge Mølle.

ArrangementerOprettet af Formanden 05 apr, 2017 21:18:59
Onsdag d. 19. april kl. 19.00 i kantinen på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, Græsted.

Søren Perby driver sin biavl fra den økologiske gård Gyrstinge Mølle. Han har været biavler siden 1984. I 1998 begyndte han at avle bidronninger på hobbyplan og det er efterhånden hans største interesse ved biavlen. Søren er medlem af Avlerringen. Han eksperimenterer desuden med bivenlige planter omkring gården og naturligt nok ved han også en masse om honning og smagsvarianter.

Alle er velkomne.

Vi opkræver 10 kr. for kaffe og kage.



Arbejdsdag i skolebigården

SkolebigårdOprettet af Formanden 24 mar, 2017 20:30:10
- Det er ikke en aprilsnar.

1. april kl. 10-14 tilbyder vi lidt fysisk arbejde i skolebigården. Vi skal tynde ud i den sidste del af hegnet mod syd, så der kommer mere sol til skolebigården. Vi skal også gerne rydde lidt skud op hist og pist før det hele springer i skov!
Medbring gerne remedier, en trailer og den slags. Foreningen byder efterfølgende på lidt frokost inden vi skilles.

Alle er naturligvis velkomne.

Der er hul igennem, men vi mangler det sidste. - Fra arbejdsdagen i september 2016.

Næste »